Hvorfor bruge et IT-konsulenthus til rekruttering?

|

5 min

Hvorfor bruge et IT-konsulenthus til rekruttering?

Say cheese

Ansætter I robotter? Hvorfor så vurdere på en automatisk genereret CV-tekst?

I er gennemdigitaliseret. Jeres hjemmeside, produkter, fakturering og leverance anvender eller er afhængige af digitale platforme for at understøtte forretningens vækst. Det gør jeres hverdag hurtigere og mere effektiv, men det sætter også pres på at have de rette IT-kompetencer til at understøtte disse systemer og platforme. For allerede i 2030 lyder forecasten, at vi i Danmark vil mangle op mod 22.000 IT-uddannede til at understøtte vores digitale samfund.

At finde og kvalificere de bedste IT-kompetencer bliver derfor hurtigt et konkurrencepræget felt, hvor virksomheder bruger mange ressourcer på at tiltrække de samme profiler til de samme IT-jobs – en kamp, der kræver et stærkt netværk, gode vilkår, høje lønninger og et attraktivt arbejdsmiljø for at vinde.

Det har dermed økonomiske konsekvenser, at der ikke er IT-kompetencer nok, men også konsekvenser for innovation og videreudvikling. Derfor anvender en stor del af danske organisationer indkøb af IT-konsulenter til at varetage forretningens fremdrift. De køber sig til en hurtig og sikker proces, hvor konsulenthuset hjælper med matching og formidling af kontakt på baggrund af indgående kendskab både til kunde og konsulents behov.

De typiske årsager til at anvende et IT-konsulenthus er:

· En professionel partner med en afprøvet proces

o Med mange års erfaring, har konsulenthusene prøvet enhver case

· Adgang til et stort netværk af IT-profiler

o CV-databaser fyldt med forskelligartede IT-profiler

· Adgang til IT-konsulenter, som ikke er aktivt søgende

o Gennem netværk og databaser findes profiler, som ikke kan findes gennem typisk jobsøgning

· Mulighed for rekruttering af højt specialiserede profiler

o Ved at samle fagprofiler i én platform, findes både generiske og dybt specialiserede kompetencer på tværs af teknologier.

Rekruttering som platform

Flere IT-konsulenthuse og kompetenceudbydere stiller platforme til rådighed med direkte adgang til en database fyldt med CV’er på IT-profiler. Her agerer du rekrutteringsekspert og kontakter professionelle direkte, med henblik på ansættelse. Med introduktionen af AI er denne model blevet stadig mere populær, da den ses som værende tids- og ressourcebesparende.

Vores erfaringer fra markedet viser dog et andet billede.

Hvad gør det svært at finde gode IT-konsulenter?

En god IT-konsulent er ikke bare et godt CV, en god tekniker, eller en erfaren profil. En god IT-konsulent er et godt match. Matchet opstår, når erfaring, kompetencer, kommunikation og ambitioner mødes. Det kræver mere end et CV.

Typisk vurderes en konsulents egnethed ud fra:

· Teknisk dygtighed – evnen til at bestride en bestemt teknologi eller kompetence

· Forretningsforståelse – forståelse for, eller erfaring med jeres branche

· Kommunikationsevner – evnen til at formidle faglighed på tværs af team og organisation

· Erfaring – kendskab til feltet og læringen deraf

· Pålidelighed – mødedygtigthed, punktlighed og om konsulenten holder sine aftaler

· Tilpasningsevne – omstillingsevne til en ny rolle i en ny organisation og en omskiftelig verden

Mange af disse evner er svære eller direkte umulige at vurdere ud fra et CV og kræver typisk et indgående kendskab til konsulenten som person. En konsulents erfaringer fortæller ikke nødvendigvis om deres ambitioner – fagligt eller personligt. Samtidig er kommunikationsevner og pålidelighed svære elementer at afkode selv ud fra et gennemarbejdet CV.

Derudover oplever vi problemer med at en stigende andel AI-genererede CV’er efterlader en fornemmelse af et uniformt og udifferentieret konsulentmarked – og i værste fald er CV’erne direkte misvisende.

Derfor insisterer vi på det personlige match, hvor vi sætter mennesket i forsædet. AI kan være et rigtigt nyttigt værktøj, men det kan føre til mismatch at overlade hele vurderingen til AI alene. For hvis det gjaldt om at ansætte robotter, er AI eminent, men oftest handler det om at ansætte eller finde mennesker, og derfor giver det også bedst mening, hvis mennesker er styrende i den proces.

Et match er et møde

For at undgå dyre fejlrekrutteringer, er matchet afgørende. Som et IT-konsulenthus med +15 års erfaring i branchen, har vi haft mange tusinde IT-konsulenter gennem døren. Vores fokus har altid været at forstå det hele menneske, for bedst at kunne finde opgaver hos vores mange kunder. Det er blandt andet derfor, at vi har en 99% hit-rate på fastansættelser og en høj gennemsnitlig stay-on rate på både projekt- og freelance opgaver.

Vi tilbyder jævnligt fysiske arrangementer for både kunder og konsulenter, hvor vi gør dem klogere på markedets trends og tendenser, og hører om, hvordan vi kan omsætte deres udfordringer til værdiskabende muligheder. Det er Human First. Technology always.

Relaterede artikler

  • EPICO_Brand_2150627382.jpg

    20.09.2023

    Stadig mangel på IT-kandidater trods rekordhøjt optag

    Selvom studiestarten er præget af markant flere optagne på landets IT-uddannelser, er det alligevel langt fra nok - og det gælder særligt ift. kvinderne.

  • Community front row

    02.10.2022

    Øg antallet af studiepladser på IT-uddannelserne

    Tusindvis af førsteårsstuderende er begyndt på de danske IT-uddannelser i efteråret, men står det til deres kommende arbejdsgivere, er der alt, alt for få af dem.

  • EPICO_Brand_2002270922.jpg

    19.05.2026

    Onboarding af IT ressourcer: En overset investering med stor effekt

    I takt med at kampen om IT kompetencer intensiveres, er mange organisationer fokuseret på at tiltrække de rigtige profiler. Men det er kun halvdelen af opgaven..