Brainhunt – bliv fundet af de rette virksomheder

Say cheese

Bliv fundet til den næste IT-opgave

De bedste IT-jobmuligheder bliver ikke altid slået offentligt op. Mange stillinger besættes, før de når jobportalerne – fordi den rette kandidat allerede er i vores netværk.

Brainhunt er Epicos CV-portal og udgangspunktet for vores sourcing-arbejde. Med over 13.000 IT-profiler er det et af Danmarks mest omfattende samlinger af IT-kompetencer – og det er det første sted, vi kigger, når en ny stilling skal besættes - både freelance og fastansættelse.

En opdateret profil i Brainhunt giver dig en direkte genvej ind i det arbejde. Du behøver ikke aktivt at søge job for at blive relevant – du skal blot sørge for, at vi kan finde dig, når den rette mulighed opstår. Og det starter med en profil, der afspejler præcis, hvem du er, og hvad du kan.

Menneske (2)

Din profil er mere end et CV – den er dit første indtryk

Når vi søger efter kandidater til en IT-stilling, er det din profil vores udgangspunkt. En detaljeret og opdateret profil giver os det bedste udgangspunkt for at vurdere, om du er relevant for en given opgave. Profilen sammenholdt med vores kendskab til dig som person afgør, hvilke opgaver du bliver fremsendt på.

Det betyder, at jo mere præcist din profil beskriver dine kompetencer, erfaringer og præferencer, jo bedre er vores mulighed for at matche dig rigtigt. Vi kigger ikke kun på titler og årstal – vi kigger efter den samlede profil, der fortæller os, hvem du er som IT-professionel, og hvilke typer opgaver du løser bedst.

En profil i Brainhunt er ikke en passiv tilmelding til en database. Det er starten på en relation – og vi følger altid op med en personlig samtale, når din profil matcher et af vores mange relevante IT-stillinger.

EPICO_Brand_2002270922.jpg

Teknologien finder dig – mennesket bag matcher dig

Brainhunt er et værktøj, ikke en erstatning for den personlige relation. Når din profil identificeres som relevant for en stilling, er det vores konsulenter, der tager over. De læser din profil, vurderer matchet og tager en konkret dialog med dig – inden vi præsenterer dig for en kunde.

Det betyder, at du ikke risikerer at blive sendt videre til en stilling, der ikke passer til dig. Vi bruger tid på at forstå din situation, dine ambitioner og hvad der er vigtigt for dig i dit næste job – og den indsigt er det, der gør forskellen mellem et godt match og et rigtigt match.

Har du allerede en profil i Brainhunt? Sørg for, at den er opdateret – det øger din synlighed markant. Er du ny, så opret dig i dag og giv os det bedste udgangspunkt for at arbejde for dig.

Hvad kan vi hjælpe dig med?