Flatpay
DevOps Engineer – AWS, Terraform og Cloud Security
Vil du være med til at udvikle, sikre og optimere infrastrukturen bag en hurtigt voksende europæisk betalingsvirksomhed?
Flatpay søger en DevOps Engineer, der vil være med til at videreudvikle virksomhedens cloudinfrastruktur og skabe stabile, sikre og skalerbare løsninger. Du bliver en del af et DevOps-team, der understøtter fem udviklingsteams og hjælper dem med at træffe de rigtige tekniske valg.
Rollen kombinerer hands-on teknisk arbejde med løbende forbedringer af eksisterende infrastruktur. Du får mulighed for at tage ansvar, udfordre den eksisterende arkitektur og sætte dit præg på, hvordan Flatpay udvikler sin platform.
Dine primære ansvarsområder
- Udvikle, vedligeholde og optimere cloudinfrastruktur i AWS.
- Arbejde med Terraform og Infrastructure as Code – både vedligeholdelse af eksisterende løsninger og etablering af ny infrastruktur.
- Udvikle og vedligeholde CI/CD-pipelines med GitHub Actions.
- Understøtte fem udviklingsteams i deres daglige arbejde og rådgive om tekniske løsninger og best practices.
- Gennemgå eksisterende arkitektur og identificere muligheder for at forbedre struktur, stabilitet og effektivitet.
- Styrke cloud security ved at gennemgå adgangsrettigheder, netværk og eksponering samt reducere platformensangrebsflade.
- Arbejde med AWS ECS, Docker, databaser og managed services samt bidrage til at videreudvikle infrastrukturen med fokus på cloud-native løsninger.
- Bidrage til monitorering, fejlfinding og stabil drift af platformen.
- Deltage i en on-call-ordning og være med til at sikre en stabil platform.
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har et solidt teknisk fundament inden for DevOps og cloudinfrastruktur og trives med at kombinere drift, automatisering, sikkerhed og samarbejde med udviklere.
Vi lægger især vægt på, at du:
- Har minimum tre års relevant erfaring med DevOps og cloudinfrastruktur.
- Har solid praktisk erfaring med AWS.
- Har solid praktisk erfaring med Terraform og Infrastructure as Code, både vedligeholdelse af eksisterende infrastruktur og etablering af nye løsninger.
- Har erfaring med GitHub og GitHub Actions til CI/CD.
- Har forståelse for cloud security, netværk og adgangsstyring.
- Har erfaring med Docker og gerne AWS ECS.
Det er en fordel, hvis du også har arbejdet med AWS RDS, VPC, cloud firewalls, managed services eller monitoreringsværktøjer som New Relic. Kendskab til PCI DSS er ligeledes relevant.
Du behøver ikke at kunne det hele fra første dag. Det vigtigste er, at du har de centrale tekniske kompetencer og lyst til at udvikle dig videre.
Du kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk.
Din tilgang til arbejdet
Du har en proaktiv tilgang og tager selv initiativ, når du ser noget, der kan forbedres. Du venter ikke nødvendigvis på, at nogen fortæller dig, hvad der skal gøres, men undersøger problemerne og handler på dem.
Du trives med at hjælpe andre, dele din viden og finde gode løsninger sammen med udviklerne. Du kan forklare tekniske problemstillinger på en forståelig måde og har lyst til at rådgive og guide kolleger i deres daglige arbejde.
Du trives med at arbejde fra kontoret og sætter pris på den daglige sparring og det tætte samarbejde med DevOps-teamet og udviklerne.
Du er nysgerrig på eksisterende systemer og tør stille spørgsmål ved, om tingene kan gøres bedre.
Flatpay arbejder primært med AWS ECS og ønsker at vælge teknologi ud fra det konkrete behov frem for at indføre unødvendig kompleksitet. Du behøver derfor ikke at være Kubernetes-specialist.
Hvad kan Flatpay tilbyde?
- En rolle med reel indflydelse på virksomhedens cloudinfrastruktur.
- Varierede opgaver med både drift, automatisering, sikkerhed og videreudvikling.
- Tæt samarbejde med fem udviklingsteams og mulighed for at dele din tekniske viden.
- Et socialt, uformelt og energisk arbejdsmiljø med korte beslutningsveje.
- Gode muligheder for at tage ansvar og udvikle dine kompetencer i takt med virksomheden.
- Sociale arrangementer og et kontormiljø med blandt andet gaming, PlayStation og bordtennis.
- Kantine, sundhedsforsikring, pensionsordning samt mobil og internet.
Ansøgning og CV
EPICO Search er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Senior Delivery Manager Mia Müller på tlf. 28663943. Tiltrædelse er snarest muligt, og der afholdes samtaler løbende. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.
Om Flatpay ApS
Flatpay blev grundlagt i København i 2022 med en ambition om at gøre kortbetalinger mere enkle og gennemsigtige for små og mellemstore virksomheder.
Med en innovativ prismodel gør Flatpay det nemt at gennemskue omkostningerne. Virksomheden tilbyder en fast, enkel pris for alle kort uden skjulte gebyrer og uden månedligt abonnement på sine betalingsløsninger og kassesystemer.
Flatpay er til stede i Danmark, Finland, Tyskland, Italien, Frankrig, Storbritannien og Holland. Virksomheden er mere end blot en leverandør og ønsker at være en pålidelig samarbejdspartner, der hjælper virksomheder med at gøre hverdagen lettere.
Jobbdetaljer
Startdatum
Så snart som möjligt
Varighet
Obestämd tid
Plats
Herlev, Denmark
Deadline
-
- Sök jobb