Atea
Lead Architect til Workplace Management hos Atea
Vil du være med til at forme fremtidens digitale arbejdspladser i nogle af Danmarks mest komplekse it-miljøer?
Hos Atea søger vi en Lead Architect til vores Workplace Management-team – en specialist med overblik, der kan designe og drive løsninger med SCCM og Microsoft Intune.
Som Lead Architect får du det overordnede ansvar for hele livscyklussen af kundernes Microsoft-baserede enhedsmiljøer – fra strategisk planlægning og arkitektur til hands-on implementering, drift og videreudvikling. Du er den, der går forrest og sikrer, at vores løsninger ikke bare er teknisk solide, men også matcher kundernes behov for sikkerhed, brugervenlighed og fremtidssikring. Som nøglepersonen i teknisk krævende projekter, trives du med at tage ejerskab, når løsninger skal formes og realiseres i tæt samarbejde med både interne og eksterne stakeholdere.
Du bliver en del af et højt specialiseret team med bred erfaring og høj faglighed, hvor vi samarbejder tæt og løfter i flok. Sammen sikrer vi, at vores kunder – både offentlige og private – får moderne, sikre og effektive digitale arbejdspladser, der skaber reel værdi.
Dine opgaver
Du bliver teknisk lead med ansvar for at drive kundeprojekter fra idé til implementering. Rollen kombinerer teknisk specialisering med koordinering og stakeholder-management, og dine opgaver vil blandt andet inkludere:
· Drive og koordinere teknisk komplekse projekter med både interne og eksterne interessenter.
· Designe, implementere og videreudvikle moderne device management-løsninger med SCCM og Microsoft Intune.
· Planlægge og lede migreringer fra Windows 10 til Windows 11 i store og komplekse miljøer.
· Rådgive kunder og designe løsninger, der balancerer brugeroplevelse, sikkerhed og drift.
· Konfigurere og automatisere udrulning med Autopilot, Group Policies og andre værktøjer.
· Arbejde med pakketering og distribution
· Holde workshops og tekniske sessioner med kunder samt dokumentere og beskrive løsninger, herunder beskrivelse af SOW.
· Bidrage i presales og være teknisk sparringspartner i både tilbuds- og løsningsfase.
Hvem er du
Du er en teknisk profil med erfaring inden for Device management og Microsoft-teknologier, men du motiveres også af at tage ansvar, skabe fremdrift og få kolleger og kunder til at spille sammen om de rigtige løsninger. Du trives med at sætte retning og skabe klarhed i komplekse projekter, og du forstår at balancere teknisk kvalitet med forretningsmæssige behov.
Vi forestiller os, at du:
· Du er åben og ærlig og imødekommende af natur
· Har solid erfaring med SCCM og Microsoft Intune – og gerne med migrering til Windows 11.
· Er vant til at designe og implementere løsninger, der fungerer i praksis.
· Har stærke kommunikations- og samarbejdsevner – både på dansk og engelsk.
· Arbejder struktureret, er analytisk og trives i en rolle med stort ansvar.
· Kan tage styring i projekter og navigere samt kommunikere sikkert blandt både teknikere, beslutningstagere og brugere.
Vi tilbyder
Du bliver en del af Atea Consulting, med over 300 dygtige kolleger på tværs af norden, hvor vi hjælper hinanden og brænder for at gøre en forskel. Du får en rolle med masser af ansvar og indflydelse, og stor mulighed for både faglig og personlig udvikling – gennem opgaver, sparring og adgang til et stærkt netværk af specialister. Samtidig bliver du en del af et engageret og socialt fællesskab med højt til loftet i et uformelt miljø. Vi har en aktiv personaleforening, som står for alt fra sociale arrangementer og sport til kulturelle oplevelser. Det skaber et godt sammenhold og giver dig mulighed for at lære dine kolleger at kende på tværs af afdelinger – både fagligt og menneskeligt.
Arbejdssted
Ballerup eller Aarhus.
Ansøgning
Epico Group er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Senior Business Manager Mia Boldsen Müller tlf. 28663943. Tiltrædelse er snarest muligt, og der afholdes samtaler løbende.
Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.
Lidt om Atea:
Atea er et løsnings- og konsulenthus der leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for deres kunders forretning og det danske samfund.
Som Nordens største leverandør af it-infrastruktur, - løsninger og -services er de bevidste om det ansvar, som følger med. Derfor arbejdes der målrettet og kontinuerligt med at levere løsninger på et ansvarligt og bæredygtigt grundlag, hvor der tages hensyn til sociale og etiske aspekter, miljø og fremtidige generationer. Atea modtog årets HR-Pris fra Dansk HR i 2019 grundet den store fokus på mental trivsel og god energi i hverdagen. Et projekt, der startede flere år forinden, og som fortsat er et vigtigt fokuspunkt.
Job details
Start date
As soon as possible
Duration
Indefinite period
Location
Ballerup eller Aarhus, Denmark
Deadline
-
- Apply job